Hverdagen

På Efterskolen Østergård er dagligdagen præget af faste rammer og struktur, således at vores elever kan finde ro i gode, faste rutiner og en forudsigelig hverdag. Vi er fælles om at løse opgaver som f.eks. rengøring, madlavning og opvask, hvilket vores elever får hjælp og vejledning til af Østergårds voksne. I løbet af skoleåret arbejder vi med at vores elever bliver mere selvstændige og efterhånden kan løse opgaver uden støtte. Alle slotte har faste kontaktlærere, som i hverdagen har fokus på den enkelte elevs trivsel og udvikling.