Pædagogisk tilgang
Det er et væsentligt mål at skabe trygge rammer, hvor hver enkelt elev kan udvikle sin personlighed og identitet. En stor del af eleverne har tidligere haft en skolegang præget af nederlag og isolation. Derfor ydes en stor indsats for at skabe et ligeværdigt og anerkendende miljø, der netop giver eleverne muligheder for at få venner og succesfyldte oplevelser. Eleverne bliver præsenteret for et samvær med andre elever og medarbejdere, der viser interesse og hensynsfuldhed, men som også stiller krav til den enkeltes egen indsats, initiativ og bidrag til fællesskabet. Forventningen om et positivt sprog og en hensynsfuld omgangsform er medvirkende til at skabe et konstruktivt miljø for eleverne.
Vi deltager i pædagogiske udviklingsarbejder bl.a. ”Plads til alle” i samarbejde med UU-København.
Teoretisk afsæt
I vores pædagogiske tilgang er vi særligt optagede af, hvorledes vi skaber det bedst mulige læringsmiljø for vores elever, både i social og faglig forstand. I den forbindelse lader vi os inspirere af forskellige teorier og metoder, som på hver sin måde hjælper os på vej, nogle med praktiske metoder og andre med nye måder at forholde sig til pædagogik og menneskesyn. Herunder følger en kort introduktion til de to teorier/metoder, vi har valgt at fokusere mest på.
Michelle Winners” Social tænkning”
Michelle Winner har udviklet konceptet ”Social tænkning”, som er målrettet mennesker, der har vanskelighed med at tænke eller handle socialt. Metoden anvendes i stigende grad verden over til at opbygge sociale kompetencer hos elever, studerende og voksne. Metoden har vist sig at være meget velegnet i forhold til normaltbegavede børn og unge med autisme, asperger, ADHD og tilsvarende udfordringer, der har svært ved at tænke og handle socialt. Men også børn og unge uden diagnoser og andre udfordringer har i stigende grad svært ved at aflæse andre menneskers basale følelser. For ”generation smartphone” er tilegnelsen af sociale kompetencer ikke en selvfølgelighed.
Kernen i Michelle Winners budskab er, at vi bør udvikle børn og unge til bedre sociale tænkere. Med dette mener hun, at vi skal støtte og udvikle deres evne til at forstå sociale mekanismer og se bag om sociale dagsordener. Winner påviser, hvordan skjulte sociale regler gennemsyrer skolens indhold og årsplaner, og hvordan vi forventer, at selv helt små skolestartere har kompetencer, som at kunne kommunikere effektivt, løse problemer, forstå sammenhængen i lærerens undervisning osv.
Sociale læringsvanskeligheder påvirker i høj grad unge menneskers evne til at afkode, forholde sig til faglig læring, sociale spilleregler og især deres forhold til andre jævnaldrende unge. Unge med disse vanskeligheder får ikke justeret deres forestillinger og adfærd efter omgivelsernes forventninger, og de bliver derfor ofte afvist eller udelukket fra fællesskabet. Winner understreger, at en person skal kunne forstå, hvad der forventes, før vedkommende for alvor kan blive bedre til at agere socialt.
I arbejdet med at få unge mennesker, med særlige behov og forudsætninger, til at trives bedre er Winners tanker til stor hjælp og inspiration. Winner har stort respekt for det enkelte menneske og har en hel vifte af konkrete ideer, redskaber og kommunikative strategier, som vi har mulighed for at benytte os af her på Efterskolen Østergård.
Ross W. Greenes ”Fælles proaktiv problemløsning”
Fælles Proaktiv Problemløsning har vist sig, som en af de pædagogiske metoder, der mest effektivt og synligt hjælper børn og unge med forskellige diagnoser. Men metoden kan med lige så stor fordel anvendes over for ”almindelige børn”. Det er Ross W. Greenes grundlæggende opfattelse, at der ikke findes rigtig og forkert adfærd, men at børn og unge: ”Gør det godt, hvis de kan“. Denne sætning er helt grundlæggende for Ross W. Greenes tilgang til at arbejde med unge mennesker, der har svært ved at håndtere hverdagens udfordringer, og som derfor reagerer på en måde, der er uhensigtsmæssig. Den unge reagerer ikke uhensigtsmæssigt bevidst og målrettet, fordi det er egoistisk, forkælet, manipulerende osv., men fordi det ikke har de nødvendige sociale kompetencer til at reagere anderledes. Det handler derfor om at finde frem til, hvilke kompetencer den unge mangler eller ikke har i tilstrækkeligt udviklet grad, og så lære ham/hende at mestre disse udfordringer.
Samtidig handler det om, at finde løsninger på hverdagens konflikter og udfordringer, som er acceptable for både den unge og den voksne. Disse løsninger skal findes i fællesskab og i dialog. Fælles Proaktiv Problemløsning giver os en række konkrete anvisninger på, hvordan den unges udfordringer håndteres, i samarbejde med den unge selv, og hvordan opslidende konflikter og skænderier kan forebygges.
Et af kerneelementerne i Fælles Proaktiv Problemløsning er, at Ross W. Greene opererer med tre forskellige planer for, hvordan den voksne reagerer og interagerer med den unge, alt efter hvilken type problem, der er tale om.
