Efterskolen Østergård

Indrykket 18. september 2020

Efterskolen Østergård søger en musik- og engelsklærer med engagement og gåpåmod, som har lyst til at indgå i efterskolelivets mangfoldige opgaver.

Vi leder efter dig, der kan se dig selv i følgende faglige og personlige profil:

  • du er uddannet lærer med linjefag i musik og engelsk, gerne med interesse for musikproduktion, musikvideoer og brug af skolens lydstudie
  • du står for musikledsagelse til skolens arrangementer
  • du har evt. undervisningskompetencer i tysk og/eller naturfag på udskolingsniveau
  • det er et plus, hvis du har en teoretisk efteruddannelse inden for specialpædagogik
  • du er god til at arbejde ressourceorienteret og med en anerkendende pædagogik. Du er
  • optaget af læringsstrategier, og du har lyst til løbende at udvikle dig, så du kan
  • imødekomme elevernes behov

Vi søger en lærer, der

  • har en passion for at undervise i musik og engelsk
  • brænder for arbejdet med elever og møder dem i øjenhøjde
  • bidrager med godt humør i forhold til såvel elever som kollegaer

Udover undervisning indeholder stillingen tillige kontaktlærerfunktion, pædagogisk tilrettelagt samvær og tilsyn med eleverne.

Du skal have erfaring inden for det specialpædagogiske område, og du skal have lyst til at arbejde med unge mennesker i det forpligtende fællesskab, der findes på en efterskole, og som rækker langt ud over de egentlige undervisningstimer.

Efterskolen Østergård er en efterskole for elever, der har særlige læringsforudsætninger. Vi prioriterer kreative, praktiske og musiske fag højt, men har også fokus på bogligheden. Gennem et trygt og struktureret læringsmiljø bidrager vi til, at eleverne udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer.

Vi har en dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle yder vores bedste for at opfylde efterskolens visioner og værdier. Vi forventer naturligvis, at vores medarbejdere kan identificere sig med skolens værdigrundlag og er indstillede på at medvirke til at skabe et godt og konstruktivt pædagogisk miljø, hvor alle deltager aktivt og engageret i hele efterskolens liv og udvikling.

Læs mere på efterskolenoestergaard.dk eller ring til forstander Eva Gamborg på tlf. 53143402. Stillingen er på fuldtid og ansættelse sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen inkl. udtalelser mv. skal være os i hænde senest mandag den 5. oktober kl. 12.00 og sendes via linket nedenfor.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.