Om Østergårds Venner
Østergårds Venners overordnede formål er at støtte det gode skolemiljø for elever på Efterskolen Østergård. Både ledelse, lærere og skolens elevråd kan ansøge om støtte til projekter, aktiviteter og nyanskaffelser til skolen, forudsat at de er relevante for elevernes trivsel og udvikling på skolen, både i undervisningsdelen og fritidsdelen. Der kan også være tale om at støtte til sociale arrangementer, lejrskoler, specifikke lærings- og undervisningsforløb udenfor skoleregi mm.
Foreningen mødes 4 gange om året, hvor indkomne ansøgninger behandles og nye aktiviteter planlægges.

Bliv medlem – vi har brug for dig
Østergårds Venner ønsker at foreningen vokser sig stor og stærk, så vi har brug for dig! Der er ofte behov for frivillige til at stå i en bod, sælge lodsedler, finde sponsorer og meget andet, så al hjælp og alle nye medlemskaber er mere end velkomne. Vi støtter op om elevernes trivsel og udvikling på Østergård og vi er med til at fremme det gode og udviklende skolemiljø – håber du vil være med!
Ønsker du at blive medlem eller vil du bare høre mere om foreningen, så skriv til [email protected]