I denne uge har Performance arbejdet med popart. Enkle billeder i farverige udtryk er vokset frem på lærrederne, og eleverne har virkelig været arbejdsomme og gjort deres bedste.

Også udendørs har der været aktivitet, da både elever og voksne torsdag aften trodsede kulden og bagte pandekager over åben ild i bålhytten. Det blev en super hyggelig aften.

Landbrug og Livsstil har lavet ost i denne uge, og kunne derfor i fredags både smage på hjemmelavet ricotta og fetaost. Det smagte super godt! De fik også smagt syltede rødløg, syltede selleri og surkål, også fra egen produktion. De fleste gik til den og fik smagt på det hele.

Også køkkenet har haft en dejlig uge. Det har været en fornøjelse at se, hvordan eleverne har været super engagerede hele ugen, og hvordan de har været med til at fremstille dejlig mad og flotte buffeter.

Mandag morgen begiver vi os ud i verden på vores årlige lejrskole. I år går turen til Fåborg, hvor vi skal bo på det smukt beliggende Danland. Herfra vil vi tage på ture, både i samlet flok, og linjerne hver for sig. Vi glæder os til en spændende uge sammen med vores skønne unge mennesker:-) I vil kunne følge med i det hele på Facebook.